RÅD OG VEJLEDNINg

GODE RÅD OM DOBBELT LYNLÅS:​

• Mange har stor udfordring med dobbelt lynlås. Her har vi lavet en video, trin trin, som viser, hvordan du bedst kan lyne lynlåsen og dermed forlænger lynlåsens levetid. Klik eller kopierer på linket: https://youtu.be/JxV0w2F9YLs

​

​DUNJAKKER

• ​Vi anbefaler altid at læse vaskeanvisningen grundigt igennem (Den kan sidde i siden eller i indelommen).
• Før jakken tages i brug, anbefaler vi imprægnering 2 gange med 5-10 minutters mellemrum. Med mindre jakken er blevet forbehandlet og ikke behøves at imprægnere.
• ​Jakken har rigtigt godt af, at man engang imellem hænger udenfor (hvis der er mulighed for dette) natten over, når der er nattefrost. Det føles som en ny jakke bagefter. Man passer bedre på naturen ved mindre vask og det er gratis.
• Hvis jakken har været udsat for at blive lettere våd, er det en god idé at tørre jakken på en stol med hætten op for ikke at ”presse” dunene i ryggen sammen med hætten. Hvis dunene bliver "flade" og så bliver det koldt i ryggen. Kan også lige komme jakken i tørretumbleren i ½ -1 time. Tag jakken ud og ryster den bagefter, så dunene ikke falder sammen. Pelsen MÅ ikke komme i tørretumlen.
• Dunjakker/Termojakker kan vaskes (brug altid det anbefalede vaskemiddel) på skåneprogram max. 30 grader. Vi anbefaler IKKE at bruge skyllemiddel.

​       * Vigtigt at pelsen tages af inden vask. Jakken skal herefter tørres skånsom i tørretumleren med bolde/tørrebolder (man kan spare ca. 25% aftørretiden).              Efter ca. 1-1½ timer, tages jakken ud og ryste godt og grundigt og tilbage igen og resterende 1-1½ time indtil jakken er fuldstændigt tørt. Jakken skal              herefter ryste igen grundigt, så dunene kan fordeles fint igen. (Nogle få stoftyper kan ikke tåler tørretumble). Check altid på vaske symbolerne. Bedste              resultat og nemmeste ville jo være professionelt rensning. Typisk vil det koster ca. 400,- uden pels.

• Bemærk! Det er almindeligt kendt, at dunene kan stikke ud gennem syningerne. Dette er helt normalt. Dette aftager efter 1.vask/rens.
• Fyldet i de fleste dunjakker er 80%/ 20% eller 70%/30% dun/ fjer. Der kan i de helt lette dunjakker være 90%/10%.
• Pelskraverne kan være varierende, da det er naturpels, oftest er det vaskebjørn/Raccoon. Bleached/Artic fur (hvid) kan virke, at de fælder mere end de natur eller de mørke farver, da man ser de hvide hår/pels mere. Pelsen bliver altid større ved brug. Pelsen "puffer" meget mere op. Hvis pelsen bliver våd, skal den bare ryste og lad jakken hænge i stuetemperatur.

​

​SKIND

• ​De fleste af skindtøj skal man sørge for at imprægnere mod vand og smuds og vigtigt.. Brug en god imprægnering. Det kan betale sig og helst imprægnere 3-4 gange årligt, afhængig af hvor meget man bruge. Der er dog visse fabrikanter, som har specielt-imprægneret alt deres skind, såsom Randers handsker, Broch Leather m.m. En god idé at snakke med forretningen først.
• Pas på mht. Sikkerhedsselen eller rygsæk, som kan slide hårdt på skindet. Sørg derfor for at åbne jakken op inden isætning af sikkerhedsbæltet eller sætte sig.
• Slidtage I kanterne kan afhjælpes med lidt narvsvært og efter polere med læder-fedt eller læder-olie og derefter imprægnere 2 gange..
• Farvning af hele produktet er meget mere omfattende. Kontakt os for nærmere information.
• ​Ruskind skal imprægnere mindst 1 gang hver 2. Måned.

​

• Rulam/Nappalan (rulam som er blevet behandlet glat) skal være mere påpasselig med at imprægnere, da det kan opløse nappalan behandlingen. Check med butikken først..
• Lammeskind skal man være mere påpasselig, da skindet er meget blødt og derfor kan måske nemmere rive hul I. Lammeskind er nok det mest brugt skindtype idag, og der findes utroligt mange variationer af garvninger.
• Svineskind er meget taknemmeligt, da det er billigt og stærkt skind. Til gengæld er det lidt mere stift og lidt tungere end lammeskind.
• ​Gedeskind er stærk, og kan være blødt, hvis dette er i en god kvalitet. Gedeskindet er mellem prisniveau. Gedruskind er dog lidt dyrere, da ruskindet her er meget finere end narvsiden.
• ​Kalveskind er både blødt og stærkt, men da dette type skind er fra  Europa, så findes der knap så mange af og derfor mere sjældent i dag. Sko-, taske- og bil-industrien bruges mest kalveskind.
• Buffaloskind er ligesom gedeskind, robust, og samme prisniveau som gedeskind.

​

​Garvningstyper:

• Anilin skind betyder skindet bliver gennemfarvet og er meget lidt lysægte, dvs skindet kan ikke tåle meget sollys/lys. Det fineste kvalitet. I dag kan man lave anilin-skind med håndvokset voks, som gør, at overfladen bliver meget mere modstandsdygtig over for lyset/sollyset. og giver et antik effekt. Men med tiden vil det falmer. ​
• Semi anilin er ligesom anilin, men har fået en mørkere farvepigment ovenpå skindet, dermed er skindet mere lys-ægte, men knap mindre blødt at røre ved. Kvalitet er god.
• Dækfarvet er overfladisk farvet på et billigere skind, som er en dårligere selektering.
• Vegetabilsk garvet skind er en meget fin vegetabilsk garvning, som ikke indeholder kromsalte. Må som regel ikke behandles med spray o.lign. kemikalier.
• Nubuck skind ​er narvskind(skindsiden) som er blevet olieret med voks eller olie, som gøre, at skindet får et mat, antik look og som regel bruges der kalveskind, Buffalo eller gedeskind.
• Ruskind er så bagsiden af skindet. Gedeskind eller svineskind er mest velegnet til at fremstille ruskind. De fås I de flottest farver som man kan forestille sig.. Men er også mere modtagelig for smuds og er ikke lysægte. Det er derfor skal ​det imprægnere jævnligt. Heldigvis er vi så gode til at rense ruskind idag, så det vil ikke være en hindring for at prøve de fantastiske regnbuens farver..
• ​Nappa betyder glat. Eks. Lam nappa = glat lammeskind. Og ordet alene betyder kunstskind, også kaldes PU skind.
• Stretchable Skind (Skinleggings) er lammeskind som er blevet varmebehandlet på bestemt teknik, så skindet bliver Extreme tyndt. Dernæst påføres meget Lycra (Elastan) med specielt lim. Herefter bliver skindet Extreme elastisk. Vi anbefaler dog at ikke at vælge en alt for lille størrelse, da skindet bliver for tyndt og dermed slide for hurtigt eller risikere at løsne sig fra Lycra (Elastan).

​

PELSE

• ​Mink, ræv, ulv, sælskind, zobel m.m. Skal opbevares om sommeren . Vi anbefaler altid professionelt opbevarings-firmaer. Pelse skal altid opbevares køligt året rundt. Aldrig I fryseren. Dette anbefales ikke. Men der et gammelt husråd, som siger, at man kan rense sin sælskind/pels i nyfaldet sne. Vi anbefaler nattefrost om vinteren. Hvis muligt hænger tøjet ud natten over. Pelsen bliver frisk igen. Dette råd gælder også med skind, uld og dunjakker.
• Der anbefales at få sin pels renset hver 4 eller 5. år.

• Vigtigt! Beskyt pelsen mod møl. Brug tørrede Lavender, Mølkugler eller Cedertræ blok/bøjler for undgå mølene lægger æg i pelsen. Disse æg spiser det bløde underuld i eks. Mink. Sørg for at ryste pelsen udenfor et par gang, når vejret er koldt.

• ​Hvis pelsen har været ud for regn, slud eller sne, skal den hænges helst et ikke for tørt sted, eksempelvis, badeværelset. Pelsen skal tørres langsomt og brug aldrig hårtørrer eller radiator.

• Undgå at hænge pelsen ved døren eller vinduet, hvor der kan komme lys på pelsen og dermed blegner pelsen.
• ​Pas på mht. Sikkerhedsselen eller rygsæk, som kan slide hårdt på pelsen. Sørg derfor for at åbne pelsen op inden isætning af sikkerhedsbæltet eller sætte sig. Sørg for at sidde på noget blødt, eks. Lammepels. Dermed undgå slidtage på pelsen.
• Hæng aldrig pelsen på stroppen, da det er for tungt og foret er håndsyet og derfor ikke kan bære vægten af pelsen.
• ​Der er visse typer pelse, som fælder mere end andre. Kanin, ræve, ulve, Raccoon (vaskebjørne). Det skal man regne med, når man køber disse pelse. Dette vil aftages med tiden, men vil aldrig holdt helt op. Minken fælder minimalt. Der kan selvfølgelig forekomme skærehår, dvs. der man har skåret i pelsen og med tiden ville dette stoppe. Sælskind fælder ikke, men da skindet ikke har mage hår og slet ingen underuld og hårene er mere grove, så risikere man, at det slider efter kort tid. Men som tommelfingreregel: få skindkanter på efter 4-6 år afhængigt af brug.
• ​Stykpels eller patchwork pels er lavet af rester, såsom nakke, ben, bug, haler m.m. Disse har en ringere rivestyrke end rygskind. Og når man indfarver styk-/patchwork-pelse for at opnå samme farve, gør, at rivstyrken mindskes betydelig. Styk-/patchworkpelse er og betydeligere billigere end natur farvede pelse og/eller pelse som er udrykket (her bruges kun rygskind på pelsen).
• Skind-på-Skind er når pelsen er lagt på tværs enten skind på skind eller der kan indsætte ruskind/kalveskind imellem.