RÅD OG VEJLEDNINg

GODE RÅD OM DOBBELT LYNLÅS:​

• Mange har stor udfordring med dobbelt lynlås. Her har vi lavet en video, trin trin, som viser, hvordan du bedst kan lyne lynlåsen og dermed forlænger lynlåsens levetid. Klik på linket for at se videoen: https://youtu.be/JxV0w2F9YLs

​

​DUNJAKKER

• ​Vi anbefaler altid, at vaskeanvisningen læses grundigt igennem (Den kan sidde i siden eller i inderlommen).
• Før jakken tages i brug, anbefaler vi imprægnering 2 gange med 5-10 minutters mellemrum med mindre jakken er blevet forbehandlet og ikke behøver at blive imprægneret.
• ​Jakken har rigtigt godt af, at man engang imellem hænger den udenfor (hvis der er mulighed for dette) gerne natten over, når der er nattefrost. Det føles som en ny jakke bagefter. Man passer bedre på naturen ved mindre vask og det er gratis.
• Hvis jakken har været udsat for at blive lettere våd, er det en god idé at tørre jakken på en stol med hætten op for ikke at ”presse” dunene i ryggen sammen med hætten. Hvis dunene bliver "flade" så bliver det koldt i ryggen. Man kan også lige komme jakken i tørretumbleren i ½ -1 time. Tag jakken ud og ryst den bagefter, så dunene ikke falder sammen. Pelsen MÅ ikke komme i tørretumleren.
• Dunjakker/Termojakker kan vaskes (brug altid det anbefalede vaskemiddel) på skåneprogram max. 30 grader. Vi anbefaler IKKE at bruge skyllemiddel.

​       * Vigtigt at pelsen tages af inden vask. Jakken skal herefter tørres skånsomt i tørretumleren med bolde/tørrebolde (man kan spare ca. 25% af tørretiden).                   Efter ca. 1-1½ time, tages jakken ud og ryste godt og grundigt og tilbage igen og resterende 1-1½ time indtil jakken er fuldstændigt tør. Jakken skal              herefter rystes grundigt igen, så dunene kan fordeles fint igen. (Nogle få stoftyper kan ikke tåle tørretumbler). Check altid vaskesymbolerne. Det bedste              resultat og nemmeste ville jo være professionel rensning. Typisk vil det koste ca. 400,- uden pels.

• Bemærk! Det er almindeligt kendt, at dunene kan stikke ud gennem syningerne. Dette er helt normalt. Dette aftager efter 1. vask/rens.
• Fyldet i de fleste dunjakker er 80%/ 20% eller 70%/30% dun/fjer. Der kan i de helt lette dunjakker være 90%/10%.
• Pelskraverne kan variere, da det er naturpels, oftest er det vaskebjørn/Raccoon. Bleached/Artic fur (hvid) kan gøre, at de fælder mere end de naturfarvede eller de mørke farver, da man ser de hvide hår/pels mere. Bemærk! Mørke farvede pels, eks. Brownish eller Greyish, kan med tiden ændre i farve, da pelsen er farvet. Pelsen bliver altid større ved brug. Pelsen "puffer" meget mere op. Hvis pelsen bliver våd, skal den bare rystes, lad jakken hænge i stuetemperatur.

​

​SKIND

• ​Det meste skindtøj skal man sørge for at imprægnere mod vand og smuds og vigtigt. Brug en god imprægnering. Det kan betale sig at imprægnere 3-4 gange årligt, afhængig af hvor ofte det bruges. Der er dog visse fabrikanter, som har speciel-imprægneret alt deres skind, såsom Randers handsker. En god idé er, at snakke med forretningen først.
• Pas på mht. sikkerhedssele eller rygsæk, som kan slide hårdt på skindet. Sørg derfor for at åbne jakken inden brug af sikkerhedsbæltet eller når du sætte dig.
• Slidtage I kanterne kan afhjælpes med lidt narvsværte og efterpolere med læder-fedt eller læder-olie og derefter imprægnere 2 gange..
• Farvning af hele produktet er meget mere omfattende. Kontakt os for nærmere information.
• ​Ruskind skal imprægneres mindst 1 gang hver 2. måned.

​

• Rulam/Nappalan (rulam som er blevet behandlet glat) skal man være mere påpasselig med at imprægnere, da det kan opløse nappalan behandlingen. Check med butikken først..
• Lammeskind skal man være mere påpasselig med, da skindet er meget blødt og derfor er nemmere at rive hul I. Lammeskind er nok den mest brugte skindtype i dag, og der findes utrolig mange variationer af garvninger.
• Svineskind er meget taknemmelig, da det er billigt og stærkt skind. Til gengæld er det lidt mere stift og lidt tungere end lammeskind.
• ​Gedeskind er stærk, og kan være blødt, hvis det er i en god kvalitet. Gedeskindet er mellem prisniveau. Gederuskind er dog lidt dyrere, da ruskindet her er meget finere end narvsiden.
• ​Kalveskind er både blødt og stærkt, men da denne type skind er fra  Europa findes der knap så mange og er derfor mere sjældent i dag.  I sko-, taske- og bil-industrien anvendes mest kalveskind.
• Buffaloskind er ligesom gedeskind, robust og i samme prisniveau som gedeskind.

​

​Garvningstyper:

• Anilin skind betyder at skindet bliver gennemfarvet og er meget lidt lysægte, dvs. skindet kan ikke tåle meget sollys/lys. Den fineste kvalitet. I dag kan man lave anilin-skind med håndvokset voks, som gør, at overfladen bliver meget mere modstandsdygtig over for lyset/sollyset  og giver en antik effekt, men med tiden vil det falmer. ​
• Semi anilin er ligesom anilin, men har fået en mørkere farvepigment oven på skindet, dermed er skindet mere lys-ægte, men knap så blødt at røre ved. Kvaliteten er god.
• Dækfarvet er overfladisk farvning på et billigere skind, som er en dårligere selektering.
• Vegetabilsk garvet skind er en meget fin vegetabilsk garvning, som ikke indeholder kromsalte. Må som regel ikke behandles med spray eller lign. kemikalier.
• Nubuck skind ​er narvskind (skindsiden), som er blevet olieret med voks eller olie, som gør, at skindet får et mat, antikt look,  som regel bruges der kalveskind, Buffalo eller gedeskind.
• Ruskind er så bagsiden af skindet. Gedeskind eller svineskind er mest velegnet til at fremstille ruskind. De fås I de flotteste farver, som man kan forestille sig.. Men er også mere modtagelig for smuds og er ikke lysægte. Det skal​ derfor imprægneres jævnligt. Heldigvis er vi så gode til at rense ruskind i dag, så det vil ikke være en hindring for at prøve de fantastiske regnbuefarver..
• ​Nappa betyder glat. Eks. Lam nappa = glat lammeskind. Ordet alene betyder kunstskind, også kaldes PU skind.
• Stretchable Skind (Skinleggings) er lammeskind, som er blevet varmebehandlet med en bestemt teknik, så skindet bliver Extremt tyndt. Dernæst påføres meget Lycra (Elastan) med en speciel lim, og skindet bliver  Extremt elastisk. Vi anbefaler dog ikke at vælge en alt for lille størrelse, da skindet bliver for tyndt og dermed slides for hurtigt eller risikere at løsne sig fra Lycraen (Elastan).PELSE

• ​Mink, ræv, ulv, sælskind, zobel m.m. skal opbevares om sommeren. Vi anbefaler altid professionelle opbevarings-firmaer. Pelse skal altid opbevares køligt året rundt. Aldrig I fryserendette anbefales ikke. Men der et gammelt husråd, som siger, at man kan rense sin sælskind/pels i nyfalden sne. Vi anbefaler nattefrost om vinteren. Hvis muligt, at tøjet hænges ud natten over, og pelsen bliver frisk igen. Dette råd gælder også med skind, uld og dunjakker.
• Der anbefales at få sin pels renset hver 4. eller 5. år

• Vigtigt! Beskyt pelsen mod møl. Brug tørrede Lavendler, Mølkugler eller Cedertræ blok/bøjler for undgå, at møllene lægger æg i pelsen. Disse æg spiser det bløde underuld i eks. mink. Sørg for at ryste pelsen udenfor et par gang, når vejret er koldt.

• ​Hvis pelsen har været ude for regn, slud eller sne, skal den hænges et helst ikke for tørt sted, eksempelvis badeværelset. Pelsen skal tørre langsomt - brug aldrig hårtørrer eller radiator.

• Undgå at hænge pelsen ved døren eller vinduet, hvor der kan komme lys på pelsen og dermed bleger pelsen.
• ​Pas på mht. sikkerhedssele og rygsæk, som kan slide hårdt på pelsen. Sørg derfor for at åbne pelsen op inden isætning af sikkerhedsbæltet eller sætte sig. Sørg for at sidde på noget blødt, eks. Lammepels. Dermed undgå slidtage på pelsen.
• Hæng aldrig pelsen på stroppen, da det er for tungt og foret er håndsyet og derfor ikke kan bære vægten af pelsen.
• ​Der er visse typer pelse, som fælder mere end andre. Kanin, ræv, ulv, Raccoon (vaskebjørn). Det skal man regne med, når man køber disse pelse. Det vil aftage med tiden, men vil aldrig holdt helt op. Minken fælder minimalt. Der kan selvfølgelig forekomme skærehår, dvs. der, hvor man har skåret i pelsen og med tiden ville dette stoppe. Sælskind fælder ikke, men da skindet ikke har mange hår og slet ingen underuld og hårene er grovere risikerer man, at det slides efter kort tid. Men som tommelfingeregel: få skindkanter på efter 4-6 år afhængigt af brug.
• ​Stykpels eller patchwork pels er lavet af rester, såsom nakke, ben, bug, haler m.m. Disse har en ringere rivestyrke end rygskind. Og når man indfarver styk-/patchwork-pelse for at opnå samme farve mindskes rivstyrken betydelig. Styk-/patchworkpelse er betydelig billigere end naturfarvede pelse og/eller pelse som er udrykket (her bruges kun rygskind på pelsen).
• Skind-på-skind er, når pelsen er lagt på tværs enten skind på skind eller der kan indsættes ruskind/kalveskind imellem.